Kom til årets fastelavnsfest i Højen!
Traditionen tro inviterer vi børn og forældre til en hyggelig formiddag med tøndeslagning i fem aldersgrupper, kåring af kattekonger og -dronninger, kreative værksteder, ansigtsmaling og små sjove lege som stopdans og skattejagt. Der vil være plads til både leg, grin og fællesskab – og kåring af bedste udklædte, både børn og voksne. Der vil blive serveret kaffe og the til de voksne. Og der er mulighed for at købe fastelavnsboller og andet. Arrangementet varer 2,5 time og er for hele familien.